Top stylist

Zafer Karabek

Zafer er en glad og energisk ung mand, der er fuld fart på. Han er let at tale med, og ikke bange for at prøve noget nyt. Zafer har tyrkiske rødder, men er født i Haderslev og opvokset i Vojens. Han har den 4-årige frisøruddannelse og syv års erfaring i faget, så han mestrer alle teknikker. Han nørder sig ekstra meget ned i alt omkring farver og særligt farver i langt hår og forsøger hele tiden at have styr på de nyeste teknikker. Så du kan trygt lægge dit hår i hænderne på Zafer. Du vil gå hjem med et helt fantastisk look

Forvandling med farver er så spændende

28-årig Zafer har fundet sin helt rette hylde som frisør. Faktisk kan han slet ikke forestille sig, hvad han skulle lave, hvis ikke han skulle klippe og farve hår. 

– Det har jeg altid vidst, at jeg ville. Det er noget med mennesker og indenfor modefaget, og jeg har bare altid elsket sådan noget med hår. Jeg kan slet ikke forestille mig at lave andet, fortæller han.

Zafer blev udlært frisør fra Hansenberg i 2013. Han har arbejdet 8 år i Haderslev, men senest 3 år i Fredericia, hvor han virkelig har arbejdet med farver og farveteknikker. 

– Jeg kan lide alt ved frisørfaget, men særligt det med farver, synes jeg er spændende. Der sker så meget på det område med nye teknikker og ny kemi, og flere og flere finder også ud af, at det slet ikke er så farligt som det var engang. Der sker noget hele tiden, og kunderne tør også mere og mere, siger Zafer. 

Brænder for faget

Han elsker den forandring en klipning og farve kan give, og han føler, at han hos Passion by Bjerring kan dele sin passion for faget med sine kollegaer. 

– Det var vigtigt for mig at komme et sted hen, hvor man brænder lige så meget for faget som jeg gør. Og det har jeg indtryk af, at Katrine og resten af personalet gør. Jeg er også glad for, at Katrine gør så meget ud af kurser, så man hele tiden udvikler sig, og så virker det til, at der er et godt sammenhold hos Passion by Bjerring, hvor der er plads til alle. 

Når Zafer ikke er på job hygger han sig med venner, tidligere kollegaer og familie og træner lidt, men han kan også godt finde på at nørde hår i sin fritid, hvor han godt kan sidde og se instagram-hårvideoer, mens han hører musik. 

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.