Junior stylist

Helena Neimann

Helena er 4. års elev i Passion by Bjerring. Helena er en meget kreativ pige, og hun er rigtig glad for at være startet på sin drømmeuddannelse. Helena er dygtig til sit arbejde og en udadvendt og smilende pige. Hun udfører alle behandlinger og som hos de andre elever, så får du selvfølgelig rabat, hvis du bliver klippet af Helena. Har du lyst til at sidde model, så ring til os og tag en snak med Helena om, hvad hun mangler modeller til.

Forandringen fascinerer​

Helena Neimann fra Vejle startede som elev hos Passion by Bjerring i juli 2016 og er nu i gang med det sidste år af den fireårige frisøruddannelse. Og hun nyder det. 

– Jeg har altid vidst, at jeg ville være frisør. Alle mine barbiedukker så forfærdelige ud. De blev farvet og klippet og krøllet, og det kan det hår dukkerne har, slet ikke holde til, smiler hun.

Katrine er innovativ ​

Selvom Helena vidste, at det var i frisørfaget hendes fremtid lå, tog hun dog ikke den direkte vej. Efter tre år på gymnasiet brugte hun yderligere tre år på at arbejde blandt andet i Legoland og rejse i østen, før hun var klar, til at gå efter drømmen om det fede hår. Men det er på ingen måde tilfældigt, at hun endte som elev hos Passion by Bjerring. 

– Jeg er her, fordi Katrine er den hun er. Hun er meget innovativ og går meget op i kurser, så jeg kunne se, at jeg kunne udvikle mig meget her, siger Helena.

Frie hænder er det bedste ​

Jeg kan godt lide at se udviklingen hos kunderne, og jeg elsker, at have med mennesker at gøre, siger Helena, der synes, at det allerbedste er, når kunderne giver hende frie hænder til at give dem det hår, der passer dem bedst. 

– De fleste vil helst have det, de plejer, men jeg er det helt rigtige sted, for Katrine og de andre ansatte er rigtig gode til at overbevise folk om, at noget nyt vil klæde dem, så jeg føler, at jeg her kan lære meget om, hvordan man får kunderne til at stole på en, siger Helena.