Top stylist

Hanne Bro Hansen

Hanne er en yderst erfaren frisør, der har været udlært siden 1998. Hun har arbejdet i mange saloner i Vejle-området, og har også været selvstændig kørende frisør i blandt andet Børkop, Hanne er altid i godt humør og meget smilende og glad. Hun er interesseret i mennesker, og sætter du dig i stolen hos Hanne, så får du en god solid håndværksmæssig oplevelse. Hun har stor erfaring med alle klipninger og store håropsætninger, da hun blandt andet har lavet Bryllupsmagasinet. Selv holder hun meget af at lave makeovers med både farve og klip, da hun synes, at farven ofte giver det sidste pift til at fremhæve en god klipning.

Jeg er vild med at lave make-overs

44-årige Hanne Bro Hansen blev uddannet frisør allerede i 1994. Det var dengang alle fik lavet permanent, så det har hun stor erfaring med. Men faktisk har hun stor erfaring med det meste indenfor frisørfaget. Hun har blandt andet lavet mange håropsætninger til brudemesser og brudemagasiner. 

– Men skal jeg sige, hvad jeg bedst selv kan lide at lave, så er det makeovers, hvor jeg både klipper og farver kunden. Det er ofte farvningen, der lige giver det ekstra, så klipningen ser ekstra godt ud, siger Hanne. 

Hun er uddannet i Vejle og har arbejdet i Vejle-området hele sit arbejdsliv og også været selvstændig som rullende frisør, hvor hun blandt andet kørte rundt i Børkop, Højen og Hedensted-området. 

Hanne er en smilende og imødekommende frisør med godt humør, og hun glæder sig til fremover at kunne cykle på arbejde. Hun bor nemlig ude på landet ved Høll sammen med sin mand Johan og deres datter Freya på otte år. 

Hun er en yderst aktiv kvinde, der også har arbejdet som fuldtids fitnessinstruktør og stillet op til fitnesskonkurrencer. Nu nøjes hun dog med at dyrke fitness på motionsplan, og så opdrætter hun jagthunde af rasen Weimaraner. Hun har selv to hunde, som hun både går på jagt med og til konkurrencer med, og hun har vundet flere priser. 

Hanne laver også hundetræning for andre hundeejere, og så tager hun ud og hjælper hundeejere, der har problemer med adfærdsproblemer hos deres hund. Det er hun så dygtig til, at de lokale dyrlæger kan finde på at henvise hundejere til hende. 

Hanne føler sig heldig med, at hun har mulighed for at kombinere sine evner og interesser for hår med evnerne for hunde, jagt og træning, og selvom de to verdener kan virke meget forskellige, så er de måske ikke så langt fra hinanden alligevel. 

– Begge steder er det vigtigt, at man kan lide at snakke med mennesker, og det kan jeg. For selvom det er hundene, jeg træner og hjælper, så er det ofte deres mennesker, jeg skal have til at opføre sig anderledes. Hanne nyder at gå på jagt og være i naturen, og glæden for naturen betyder også, at hun er glad for at arbejde i en frisørsalon med grønne produkter. 

– Jeg er stor tilhænger at grønne produkter. Vi står jo i det hele dagen, og jeg mener også, at det er vigtigt for kunderne, at vi bruger produkter uden for meget kemi, siger Hanne Bro Hansen.