junior stylist

Emilie Andersen

Emilie Andersen er i august 2020 startet som førsteårselev hos Passion by Bjerring. Emilie er 20 år og stammer fra Tørring, men bor nu i Vejle. Hun er uddannet kosmetolog, og kan derfor allerede lave bryn og vipper på vores kunder, og hun glæder sig til at kaste sig ud i alle de spændende ting frisørfaget byder på. Emilie er meget udadvendt og let at tale med, så du kan trygt sætte dig i stolen hos hende. Hun vil gøre alt for, at du får en god oplevelse. 

Jeg vidste tidligt, at jeg ville arbejde med skønhed

Emilie Andersen er 20 år og i august 2020 startet som ny elev hos Passion by Bjerring. Hun skal primært være i salonen i Børkop, og selvom det hele stadig er nyt for hende, så føler hun sig allerede hjemme i salonen. – Jeg vidste tidligt, at jeg ville arbejde med skønhed. Som 11-årig fik jeg mange problemer med arne, og gik derfor meget til kosmetolog, og der fik jeg lyst til selv at hjælpe andre med at blive smukkere, fortæller Emilie. Hun startede uddannelsen til kosmetolog i 2018, og blev færdig i februar i år,  men hun følte ikke, at hun var helt færdig med at uddanne sig. – Min mor har altid gået meget til frisør og fået farvet hår, så det var meget naturligt for mig at få lyst til at blive frisør. Men egentlig ville jeg først have startet næste år, men da jeg fandt ud af, at Katrine søgte en elev nu, så søgte jeg. Jeg har hørt, at hun uddanner de bedste elever, og jeg vil gerne lære meget. Jeg synes det er vildt alt det Josefine, der kun er 2. års elev allerede kan med farver. Så jeg føler, at man får en fordel som elev her, fordi man kommer til at lære mere, siger Emilie Andersen. 

Åben og servicemindet

Emilie Andersen har siden hun var 14  arbejdet i en delikatesse i Tørring, hvor hun stammer fra, så hun er vant til kundekontakt. – Jeg kan godt lide at håndtere forskellige mennesker og få folk til at følge sig godt tilpas, siger Emilie, der er meget åben, smilende og udadvendt.

Hun er netop flyttet i lejlighed i Vejle sammen med to andre piger, der også er indenfor skønhedsbranchen, og hun nyder at kunne fordybe sig i alt det frisørfaget byder på. – Jeg synes, det er en god kombination med min kosmetologuddannelse, og jeg kunne også godt ønske mig at få en uddannelse til makeupartist på et tidspunkt, og så er det en drøm at komme til København engang. 

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.